Den nye planlov vil gavne turismen
Erhvervsministeren forventer at den nye planlov vil skabe langt større frihedsgrad for lokal udvikling af turisme rundt om i landet.
Fire fag- og branchefolk fra dansk turisme mulighed har haft mulighed for hver at stille et spørgsmål til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Det skriver Politiken.
En af de fire var borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune.
– I kystkommunerne ligger der et stort indtjeningspotentiale. Vil ministeren videreføre lempelserne i planloven for at skabe vækst kystnært?, spurgte borgmester Mogens Haugaard Nielsen ifølge Politiken.
– Ja, det vil jeg. Jeg har fået de sidste forhandlinger på plads og den planlov bliver vedtaget i løbet af de næste par måneder. Den nye planlov vil skabe langt større frihedsgrad for lokal udvikling af turisme rundt om i landet. Jeg er helt sikker på, at de muligheder, som jeg nu vil tilbyde, vil blive fulgt op af nye udviklingsinitiativer lokalt og regionalt og bane vejen for kommercielle aktiviteter, der kan skabe omsætning og jobs. Der kan man godt glæde sig, svarede erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). Det skriver Politiken.
Erhvervsministeriet har turismen som et af sine ansvarsområder.
Turismen er et væksterhverv, som i 2014 skabte en omsætning på 94,7 mia. kr. og ca. 114.900 fuldtidsjob i Danmark.
Flere og flere turister besøger Danmark og i 2015 blev der registreret 49,1 mio. overnatninger i Danmark, og de foreløbige overnatningstal for 2016 viser, at 2016 blev endnu et rekordår for dansk turisme med 51,6 mio. overnatninger.
Kommentarer