Store Heddinge

Nye stiprojekter i Stevns Kommune

I Stevns Kommune er der mange cyklestier.  I alt er der lige nu over 36 km cykelstier.  Men planen er at det ikke stopper her. Nu kommer der flere. Kommunalbestyrelsen har godkendt en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen.

Planlægningen har været i gang gennem flere år.  To medlemmer kunne ikke anbefale forslaget, et medlem tog forbehold, men flertallet stemte for.

Der er stor tilfredshed hos Kommunalbestyrelsen, at det nu endelig lykkes at skabe tryghed og sikkerhed på færdselsarealerne på skolens område.

I Stevns kommune er det vigtigt, at man får adskilt de bløde trafikanter fra bil- og bustrafikken, lyder det som baggrunden for hele projektet:

Kommunen har fået en masse henvendelser fra bekymrede forældre, og nedsatte derfor en arbejdsgruppe med repræsentanter fra brugere og ansatte. Og resultatet er nu blevet til en dobbeltrettet cykelsti, etablering af såkaldte “Kiss & Ride” faciliteter for forældre, der kører deres børn i skole, busholdepladser, som ikke længere skal foretage farlige bakke-manøvre, og nye overdækkede cykelstativer lyder det fra kommunalbestyrelsen.

Der bliver etableret en dobbeltrettet fællessti til og fra skolen nordøst for det nye byggeri Nicolinelund, og kommunalbestyrelsen vedtog desuden, at der kommer hajtænder på området for også at tilgodese bussernes sikkerhed og kørsel.

Ud over dette er Stevns Kommune nu i gang med en ombygning af de to vejkryds på Stevnsvej ved Hybenrosevej og Valnøddevej, som led i en omfattende trafikpolitisk plan, som skal samtænke både den kollektive og individuelle trafik, gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje.

Strøby Egede er et område, der vokser, derfor er målet at  fremtidstænke, idet kommunen forventer at der med nybyggeri også kommer flere børn. Flere børn betyder også, at der er flere børn som bliver kørt i skole.

Det nye projekt ifølge planen påregnes at blive udført hen over sommeren 2018.

Kommentarer