Nygravet cykeltunnel stod under vand
Store Heddinge: Stevns blev søndag ramt af et stort regnvejr, som efterlod 51 millimeter vand. Det fik den nygravede cykeltunnel til at stå under vand.
Søndag blev den nygravede cykeltunnel under Stevnsvej ved Rengegade fyldt med vand, da den ikke nedbøret ikke kunne transporteres væk, skriver Dagbladet Stevns.
– Det var en ekstrem situation i søndags, og det er der ingen anlæg, der kan bygges til. Pumpen skal kunne klare, at der kommer 8-10 mm på 10 minutter. Det er den dimensioneret til. Men når vi så er ude i, at det regner hele dagen, så er det svært at få vandmængderne transporteret væk, siger driftsingenior i Stevns Kommune, Lars Ellegaard Jørgensen, til Dagbladet Stevns.
Cykeltunnelen er uden vand igen takket være pumpebrønden, som er tiltænkt til opgaven. Under regnvejret blev en del mudder skyllet med ned, da der ikke er groet græs op endnu. Lars Ellegaard er dog fortrøstningsfuld, da han kan se, at systemet kan klare en ekstrem situation på et par dage.
Kommentarer