Nyt Babysalmesangshold i Valløby Kirke

babysalmesang

Valløby: Babysalemsang i Valløby kirke er et tilbud til mødre og mødregrupper med babyer fra 2-12 mdr.

Tirsdag den 1. marts klokken 10.00 er der opstart af nyt Babysalmesangshold i Valløby Kirke

Hvad er babysalmesang

Babysalmesang er sang, musik, bevægelse og rytmik for barnet med udgangspunkt i de danske salmer. Salmernes stemning synges, danses og vugges ind i de små, som oplever med alle sanser. Der lyttes til musik, babyerne gynges i tæpper, der laves rytmer – alt imens kirkerummet og dets muligheder udnyttes.

Ingen særlige forudsætninger!

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Man skal ikke ”kunne synge”.

Det vigtige er, at få en god og anderledes oplevelse sammen med sit barn. Salmerne læres undervejs og enhver synger med sit næb. Der fokuseres på kontakten til børnene via bevægelse og sang. Sang og musik stimulerer børns kreative udvikling.

Hvordan foregår det?

En lektion (45 min) vil begynde og slutte på samme måde hver gang. Deltagerne bevæger sig rundt i kirkerummet og lærer nogle dansetrin til enkelte salmer, eller andre bevægelser bruges til at udtrykke en salme og dens indhold.

Babysalmesang er et tilbud til mødre og mødregrupper med babyer fra 2 til 12 måneder.

Underviser er sangeren Maria B. Høyer, der har mange års erfaring i musikundervisning af børn.

Det foregår i Valløby Kirke på tirsdage fra klokken 10:00 til 11:30. Første lektion er tirsdag den 1. marts klokken 10.00

De første 45 min. er selve lektionen i kirken. Herefter går holdet over i konfirmandstuen til en kop kaffe/te og et stykke brød – og ikke mindst en snak over kaffen. Her vil der være mulighed for bleskift, amning mv.

Undervisningen er gratis.

Tilmelding efter ”først-til-mølle”princippet til underviser Maria B. Høyer; maria@nanari.dk

Kommentarer