Strøby Egede

Nyt bussystem træder i kraft på søndag

Stevns Kommune: Den kollektive trafik på Stevns bliver væsentligt forbedret fra på søndag.

Der har længe været mangel på flere og bedre busforbindelser uden for Østbanens stationsbyer. Nu er der der godt nyt, for på søndag den 07. august ser et nyt bussystem med nye køreplaner dagens lys, skriver Dagbladet Stevns.

Læs også: Nye busser og bedre køreplan efter sommerferien

Den nye køreplan vil give en bedre dækning af området omkring Strøby Egede, som får en ny bus med 20 minutters drift til Køge i dagtimerne på hverdage samt en-times drift om aftenen og i weekenderne. Køreplanen indeholder også en tværgående rute mellem Strøby Egede og Hårlev.

Landsbyerne i kommunen får også glæde af den nye køreplan, da busserne vil passe med Østbanens tog. Derudover vil der køre busser til og fra landsbyerne om aftenen og i weekenden. En ny bus vil køre mellem Store Heddinge og Hårlev to gange hver aften efter klokken 19 og hver anden time i weekenden mellem klokken 09 og klokken 22.

Alle køreplaner kan se på www.dinoffentligetrafik.dk 

Kommentarer