Nyt forsøg med græsklipning i Solgårdsparken
Strøby: Nyt forsøg med græsklipning i Solgårdsparken skal skåne træernes rødder
Materielgården har i samråd med Solgårdsparkens Støtteforening besluttet, at ændre lidt på, hvor ofte der bliver slået græs i parken.
To af de arealer, der ligger ned til Tryggevælde å, vil få lov til, at gro vildt i græs og vilde blomster, mens et tredje areal fortsat vil blive slået men i begrænset omfang. I dette område, vil der ikke blive slået græs under træernes krone. Området vil her få lov at gro vildt i græs og vilde blomster.
Solgårdsparken består af mange store gamle træer, som har deres rødder liggende i overfladen af græsset. Når græsset klippes, er der risiko for, at rødderne beskadiges, hvilket vil svække træerne og derved gøre det lettere for fremtidige sygdomme. Samtidig er det intentionen, at planter- og dyrelivet vil skabe nye oplevelser for brugerne af Solgårdsparken.
Den ændrede græsklipning er på forsøgsbasis og Solgårdsparkens Støtteforening og Materielgården vil løbende evaluere på forsøget.
Kommentarer