Hårlev

Nyt lastvognstog til vognmand i Hårlev

Se billedserie

Vognmand John Jørgensen ApS i Hårlev har købt en ny lastvogn med tiptralier hos H.E. Jørgensen i Dalby.

Vognmand John Jørgensen ApS på Lundevej 10 i Hårlev fik i fredags leveret denne flotte nye MAN-lastvogn samt en tiptrailer. Lastvognen er købt hos den store lokale Man-forhandler H.E. Jørgensen på Vordingborgvej i Dalby.

Lidt tekniske data

Der er tale om en MAN TGS 35.480 8×4 BL med Euro 6 motor,  TipMatic (Aut.gear), tandemtræk og LX-kabine. Indvendigt er den udstyret med multifunktionslæderrat, klimaanlæg, køleskab, walkie og radio med navigation og bluetooth.

Derudover har kabinen været en tur forbi plysseren.

Opbygningen består af et tiplad med pendelsider fra HK Tipper, samt to værktøjsskabe, alusider og et 57mm træktøj. Der er ligeledes monteret bakkamera, vejesystem, trykluftshorn, lysskilt, blitzblink, blitzbjælke og fjernlygter.

Bilen blev leveret sammen med en HK Tipper 3 Aks. Stål Tipkærre.

Kommentarer