Nyt lokalt badminton samarbejde fik en god start
Strøby: I weekenden var der opstart af ”Badminton På Toppen – nær Køge”, et nyt lokal badmintonsamarbejde
Badminton På Toppen nær Køge er et samarbejde mellem klubberne Strøby, Køge, St. Heddinge og Ejby. Første turnering var i Køge – og her deltog der hele 41 børn i arrangementet.
Børnene spillede, efter velkomst og fælles opvarmning, puljekampe á ca. 7 min. I nogle kampe var der stor forskel på spillernes styrke, hvorimod andre kampe var meget tætte og velspillede. Der var også tid til kaffe, hygge og kage i løbet af dagen, selvom forældrene var aktive bag banerne med at styre puljer og point. Hvert barn spillede hver 7-10 kampe og turneringen sluttede med, at der bliver uddelt diplomer til alle deltagerne.
– Det gik forrygende og eftermiddagen en stor succes med glade børn og glade forældre. Det var en god introduktion til at spille turnering for alle og jeg er sikker på, de fleste er klar til at deltage næste gang når Strøby indbyder til marts, siger Jan Ørum Nielsen, ungdomsformand i Køge og tilføjer:
– Og jeg tror og håber, det er starten på et tættere samarbejde mellem klubberne i nærområdet”
– Navnet ”På Toppen” kommer af konceptet for denne form for samarbejde er starter ”På Toppen” af Danmark – i Nordjylland, fortæller udviklingskonsulent Linda Nielsen, Badminton Danmark.
– Det er en fordel at samarbejdet foregår mellem nærliggende klubber, så børn og forældre ikke skal bruge så lang tid på transport” siger Linda Nielsen.
– Hvis denne form samarbejder mellem klubberne kan være løftestang til yderligere samarbejder lokalt, mener jeg, det vil styrke badmintonsporten. For Badminton Er Toppen” slutter Linda Nielsen med et smil.
”Badminton På Toppen” er et samarbejde mellem klubber, der bor i nærheden af hinanden. Klubberne samarbejder om at afholde en diplomturnering for begyndere på skift. Børnene spiller mange kampe på forholdsvis kort tid og forældrene involveres med opgaver ved og på banen -og deltager også på et lille forældrekursus.
Kommentarer