Nyt privat dagplejetilbud på vej til Stevns

Spjellerup: Anne Egeberg Olsen på Stevnsvej åbner privat natur-dagpleje den 1. juni
Med erfaringer som kommunal dagplejer siden 1999 i rygsækken og en perlerække af forskellige kurser, tilbyder Anne Egeberg Olsen sig som privat natur-dagplejer på Stevnsvej 1 i Spjellerup.
Foreløbig har hun lavet aftaler med Faxe Kommune om optagelse af børn, men det skulle også gerne blive muligt for småbørnsforældre fra Stevns, at få deres børn passet hos Anne. Hun er i hvert fald i fuld gang med kontakten til Stevns Kommune, fortæller hun til Stevns.nu.
Hvis man er interesseret i at vide mere om Natur-dagplejen kan man finde flere oplysninger på http://www.spjellerup-naturdagpleje.dk/
Kommentarer