Store Heddinge

Nyt solcelleforlig redder 7 nybagte solcellejere

Store Heddinge: Folketinget har grebet ind i sagen om de mange nybagte solcelle-ejere, der ikke nåede med i fordelagtig tilskudsordning

Mindst 7 nybagte solcellejere, der var kunder hos Stevns El-Service, kan nu ånde lettet op og se frem til de nu alligevel får deres tilskud. Det skriver Dagbladet.

Folketingets indgreb kommer efter at DR’s forbrugermagasin Kontant midt i april havde fokus på at hundredevis af nybagte solcelle-ejere stod til at miste et fordelagtigt tilskud efter IT-problemer hos Dong Energy. De havde ellers købt og installeret deres anlæg i tide, men på grund af problemer med elselskabernes It-systemer, var deres såkaldte stamdatabilag ikke blevet registreret som modtaget.

Læs også: Solcelleejere snydt for lukrativ tilskudsordning

René Kristensen fra Stevns El-Service er også lettet. Han havde tilmeldt de syv kunder rettidigt i november 2012 via DONG’s hjemmeside. Men de var ikke blevet modtaget, hvilket betød at de syv kunder stod til at miste omkring 100.000 kroner hver, penge som kunderne i sidste ende kunne have krævet at han betalte. Det skriver Dagbladet.

Kommentarer