Nyt Stevns inviterer til stiftende generalforsamling
Rødvig: Der er stiftende generalforsamling i den nye lokalliste Nyt Stevns på næste mandag
Mandag den 4. marts klokken 19.00 afholder den nye tværpolitiske lokalliste Nyt Stevns stiftende generalforsamling på Hotel- og konferencecenter Klinten i Rødvig
Læs også: Ny tværpolitisk lokal-liste på Stevns
Bag initiativet står den 56-årige psykoterapeut Villy Eenberg fra Klippinge, som nogle måske husker som vinder af Robinson Ekspeditionen 2009. Han er direktør for det lokale firma OutfitterKompagniet, der holder til på Gjorslevvej. Han vil sammen med andre Stevnsboere, der også har rod i lokalsamfundet, arbejde for at skabe større vækst og bedre forhold for alle på Stevns.
Man skal tilmelde sig til den stiftende generalforsamling på sms til mobiltelefon 2030 0462 eller send e-mail til nytstevns@gmail.dk. Huske at skrive navn og antal deltager.
Man kan følge Nyt Stevns på Facebook
Kommentarer