Nyt Stevns og udsatte børn

Det er med stor undren, at man fra Nyt Stevns bliver ved med at kritisere budget 2018, da et stort og bredt flertal står bag. Godt gået til alle partier som har været med til dette.
Indsendt af Mikael Kasper, Store Heddinge. Kandidat for Socialdemokratiet på Stevns.
Budgettet har faktisk tilgodeset børneområdet, som har været nedprioriteret i mange år.
I Nyt Stevns’ budgetforslag 2018, har man valgt at ville spare 3 mill. kroner på udsatte børn. Tankevækkende må jeg bare sige.
Skal udsatte børn gøres op i kroner og øre?? Aldrig i livet.
Skal udsatte børn ikke have hjælp fordi ”kassen” er smækket i??
Det står klart at der er nogle udfordringer i forhold til de eskalerede udgifter på dette område, men det må bare aldrig blive gjort op i kroner og ører. En tidligere indsats kunne måske gøre forskellen.
Det gjorde ondt i mit hjerte, da Borgmester Mogens Haugaard Nielsen, i byrådssalen, svarede på spørgsmålet om, hvorfor Nyt Stevns havde valgt at spare 3 mill. kroner på udsatte børn, at de drænede kommunekassen.
Disse udsatte børn og unge skal vi gøre ALT for at hjælpe videre i livet – og aldrig på bekostning af penge.
Til sidst vil jeg opfordre alle til at føre en fair og sober valgkamp.
Kommentarer