Strøby Egede

Nyt sundhedshus i Strøby Egede

Strøby Egede: Der er allerede flyttet flere læger, en tandlæge og en fodterapeut ind i det nye sundhedshus i Strøby Egede

Den nye trend, med at samle forskellige behandlere i sundhedshuse, til glæde for både behandlere og brugere, er også nået til Stevns.

I Strøby Egede har murermester Poul Jepsen opført en spændende ejendom, lige bag Rema1000, der allerede huser læger, tandlæge samt fodterapeut. Og der er plads til flere behandlere, både offentlige, private og alternative.

– De kommuner der allerede har samlet de forskellige behandlingstilbud, både offentlige, private og alternative, har fået en øget tilfredshed hos behandlernes brugere, siger ejendomsmægler Per Møller, EDC Erhverv Poul Erik Bech Køge til lokalavisen.dk.

– Det drejer sig jo om, at gøre tilbuddene til kommunens indbyggere så attraktive som muligt og ved at samle flere tilbud under samme tag, vil mange brugere kunne spares for, at blive sendt rundt i hele kommunen til behandling forskellige steder geografisk, forklarer Per Møller.

Kommentarer