Nytårsparole ved Hjemmeværnet på Stevns
Hjemmeværnskompagni Stevns afholdt lørdag den 8. januar nytårsparole på Hjemmeværnsgården i Store Heddinge. Parolen blev grundet Corona-situationen afholdt udendørs med deltagelse af ganske få fra kompagniet.
Kompagnichef John Outzen ønskede alle godt nytår og kom i sit indlæg ind på de mange udfordringer, som Covid-19 har skabt for hele samfundet i 2021.
I den forbindelse kunne kompagnichefen oplyse, at flere af kompagniets medlemmer nu forretter tjeneste ved både Covid-testcenter og ved Covid-vaccinationssteder.
I forbindelse med parolen fik et af kompagniets medlemmer, Frederik Engelbrecht Jensen overrakt vandrepokalen ”Årets Hjemmeværnskammerat”, der hvert år tildeles et medlem af kompagniet.
Begrebet dækker en person der som medlem af Hjemmeværnskompagni Stevns i det forløbne år har deltaget aktivt i kompagniets arbejde og som af medlemmerne i kompagniet betegnes som en god hjemmeværnskammerat, alle kan indstille en person til denne udmærkelse.
Det er kompagniets ledelse der ud fra de indstillede udvælger den der skal modtage vandrepokalen.
Kommentarer