Øget fokus på sikkerheden ved Stevns Klint
Stevns Klint: Allerede inden tirsdagens klinteskred har Stevns Kommune gennemført et sikkerhedstjek ved Stevns Klint.
Tirsdag den 30. juni omkring klokken 13.30 løsnede en bid af Stevns Klint sig og faldt ned på stranden i kirkevigen. Klinte-skredet var en påmindelse om naturens store og det understregede nødvendigheden af det sikkerhedstjek som Stevns Kommune netop har gennemført ved Stevns Klint.
Læs også: Flere tons kalk faldt ned på stranden i Kirkevigen
– Det skete tirsdag, og det var ikke noget stort skred, men stort nok til, at det var godt der ikke stod nogen nedenunder, fortæller museumsinspektør Tove Damholdt til TV ØST.
I forbindelsen med at Stevns Klint blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste sidste år, har GEUS lavet geologiske undersøgelser for at få styr på sikkerheden. De pegede i deres rapport blandt andet på muligheden for nedstyrtning flere steder på Trampestien. Derfor har kommunen flere steder flyttet bænke og stier længere ind i landet og opsat ekstra skiltning i området
Læs også: Højeruplund har gennemgået et sikkerhedstjek
Tove Damholdt, der har sin daglige gang ved klinten, Stevns Klint, ønsker ikke at den nye fokus på sikkerhed skal føre til forbud og løftede pegefingre.
– Det er folks eget ansvar at færdes herude, men vi vil jo gerne lære folk at fædres sikkert i naturen, og det gør vi en indsats for med øget information, siger Tove Damholdt til TV ØST.
Besøgstallet på klinten steg allerede sidste år med 30 til 40 procent.
GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer. GEUS er det største samlede forskningsmiljø på det geologiske område i Danmark.
Institutionen udfører dataindsamlinger og opbevaring, forskning, rådgivning og kommunikation for at kunne udnytte og beskytte de naturlige geologiske ressourcer i Danmark, Grønland og Færøerne.
GEUS hører under Klima- og Energiministeriet og er en del af Geocenter Danmark.
Kilde: Wikipedia.org
Kommentarer