Store Heddinge

Ønsker at overtage varemærket MadMarked

 

madmarked_2

Store Heddinge: Ejeren af Madmarked i Korsør, Peder Harboe ønsker at overtage varemærket MadMarked

Interne uregelmæssigheder i økonomistyringen første for nyligt til at MadMarked A/S, der har butikker i Præstø og Store Heddinge blev begæret konkurs.

Udover de to butikker, er der tre lokalt ejede butikker; Skovsgaard MadMarked, Svendborg MadMarked og Korsør MadMarked, der stadig formidler stadig ren mad til lokalbefolkningen. De tre butikker vil nu starte et samarbejde og ejeren af Korsør MadMarked, Peder Harboe ønsker at overtage MadMarked-konceptet. Det skriver TV ØST.

– Jeg har jo budt på at overtage konceptet – altså varemærket MadMarked, fortæller Peder Harboe, der får svar på, om han får lov til at købe ’MadMarked’på fredag.

Hvis Peder Harboe ikke kan køve varemærket, vil han selv finde på noget lignende.

Læs også: Direktør har overført 300.000 kroner til sig selv

Den tidligere direktør for MadMarked A/S, Jesper Skibstrup har indrømmet at han har flyttet 310.000 kroner til sine personlige konti og at han ikke har styr på hvor mange penge af firmaets han har brugt privat.

– Det er rigtigt ærgerligt. Det er jo ikke butikkernes drift, der har gjort det, det er nogle andre ting. Og det er smadder ærgerligt – også for vores renomme, siger Peder Harboe til TV Øst.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra MadMarkeds stiftere Birgitte og Kim Escherich.

Kommentarer