Ole Anker gæst på Stevns Lokal Radio fredag
Store Heddinge: Fredag eftermiddag kan man høre socialdemokraten Ole Anker fra byrådet på Stevns Lokal Radio
Fredag den 15. marts er medlem af Kommunalbestyrelsen Ole Anker (A) gæst i programmet ”Spørg Kommunen” på Stevns Lokalradio.
Traditionen tro vil lytterne kunne tale med dagens gæst på SLR’s studietelefon 5650 3422, direkte – og uden censurerende mellemled.
Derudover vil Ole Anker kommentere nogle af de punkter, der var på dagsordenen ved det seneste møde i kommunalbestyrelsen samt andre aktuelle emner.
Ole Anker vil også spille noget af den musik, han holder af.
Stevns Lokal Radio, der sender på 107.8 FM, er en reklamefri, ikke kommerciel radio, der sender fra Store Heddinge på Stevns. Senderadius er ca. 10 kilometer. Arbejdet varetages af omkring 20 frivillige, ulønnede medarbejdere. SLR sendte første gang torsdag den 1. september 1983.
Radioprogrammet ”Spørg Kommunen” med Ole Anker sendes fredag den 15. marts mellem klokken 17.30 og 18.30 på Stevns Lokalradio på 107,8 FM
Kommentarer