Øllets Dag hos Bygma i Store Heddinge lørdag
Store Heddinge: Danske Ølentusiaster’s lokalafdeling i Køge fejrer Øllets Dag i Store Heddinge på lørdag
Lørdag den 7. september inviterer Bygma i Jernbanegade i Store Heddinge til Øllets Dag i samarbejde med Dansk Ølentusiaster.
Danske Ølentusiaster’s lokalafdeling i Køge drager på lørdag over Tryggevælde å og tager til Stevns, for at fejre Øllets Dag i Store Heddinge. Her er det muligt at møde repræsentanter fra Køge Lokal-afdeling i BYGMA, hvor man fra en stand vil kunne smage en række spændende øl, som man med statsgaranti ikke vil kunne finde i lokalområdets butikker.
Køge Lokalafdeling er på besøg fra klokken 10 til 14 og de står klar med masser af øl, blade og andet.Hvis man måtte have en nabo eller en god ven som ikke allerede er medlem af Danske Ølentusiaster, vil indmeldelse denne dag ske til en særlig kampagnepris, hvor der skæres 50 kroner fra det normale årskontingent, som i forvejen ikke er højt.
I dagens anledning afholder Bygma også restmarked desuden har butikken naturligvis en række helt ekstraordinær gode tilbud.
For at gøre dagen ekstra festlig har Bygma fra klokken 11 tændt op i grillen byder på gratis pølser og vand.
Øllets Dag foregår lørdag den 7. september fra klokken 10 til 14 i Bygma i Jernbanegade i Store Heddinge.
Kommentarer