Store Heddinge

Omfattende færdselskontrol i Køge, Stevns og Solrød

politi_stop

Stevns Kommune: Onsdag foretog færdselspolitiet i samarbejde med Skat en udvidet kontrol af trafikken.

Færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog onsdag den 24. juni, sammen med Skat, en udvidet kontrol i Køge, Stevns og Solrød kommuner. I alt 1292 køretøjer blev standset ved kontrollerne.

Der var speciel fokus på spiritus- og narkotikakontrol, men derudover blev andre færdselslovsovertrædelser også fulgt op.

Resultatet af kontrollen blev:

  • 6 spirituskørsel i bil
  • 5 narkopåvirkede i bil
  • 2 spirituskørsel på knallert
  • 5 sigtet for kørsel i frakendelsestiden
  • 8 havde ikke erhvervet kørekort
  • 30 anvendte ikke sikkerhedssele
  • 2 sager vedr. transport af farlig gods.
  • 4 rapporter vedr. overtrædelse af køre/hviletid

Desuden blev der optaget en rapport vedrørende ulovlig cabotagekørsel, også kaldet piratkørsel.

Derudover blev der fundet 89 andre overtrædelser af færdselsloven.

Kommentarer