Rødvig

Omfattende investeringer i Rødvig Ferieby

roedvig_ferieby_5
Rødvig: Rødvig Ferieby har i starten af 2016 fået 650.000 kroner i støtte fra Udvikling Stevns.

Rødvig Ferieby har fået 650.000 kroner i støtte til et stort projekt, der kommer til at koste omkring 1.4 millioner kroner. Rødvig Ferieby skyder selv omkring 760.000 kroner i projektet. Det overordnede formål er at få flere turister til området – og få dem til at komme igen og igen!

Pengene skal blandt andet bruges til at udvide det eksisterende fælleshus med et 120 m2 stort fællesrum og en udvidelse af det eksisterende køkken – der indebærer solcelleanlæg, der gør feriebyen selvforsynende.

Derudover et det ambitionen at gøre feriebyen handicapvenlig og få stablet et samarbejde med Ridecenter Strålen på benene. Det vil gøre det muligt for handicappede og deres familie at overnatte i Rødvig Ferieby med muligheder for massere af livsbekræftende ridetimer ved Ridecenter Strålen. Når gæsterne ikke befinder sig på en hesteryg, så kan de passende gå en tur på naturlegepladsen, som Rødvig Ferieby i samme omgang udbygger og modernisere.

Læs også: Udvikling Stevns oplever stor interesse

Rødvig Ferieby vil desuden udnytte, at Stevns Kommune er en attraktiv kommune for lystfiskere. Derfor bliver der investeret i en fiskerensningsplads samt frysekapacitet til de friskfanget fisk.

Investeringerne er givet godt ud

Rødvig Ferieby forventer med investeringerne at øge antallet af turister, der besøger Rødvig Ferieby. Med etableringen af nyt morgenmadslokale forventer man flere overnattende turister samt flere turister via booking.com, da feriebyen kan tilbyde morgenmadsbuffet.

Udvidelsen af naturlegepladsen skal desuden tiltrække flere børnefamilier. Feriebyens ejere forventer, at investeringerne på sigt kan skabe to fuldtidsstillinger, og det er helt i tråd med Udvikling Stevns’ ambitioner vedrørende projekter, skaber udvikling på baggrund af turisme og erhverv.

Faktaboks:

En LAG (Lokal aktionsgruppe) er en lokalt forankret forening, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter. Midlerne kommer fra Erhvervsstyrelsen og EU.

Der har været overvældende interesse for LAG puljen i 2016 i Stevns Kommune, der administreres af Udvikling Stevns , derfor er den planlagte ansøgningsfrist 1. september aflyst. Puljen er på sammenlagt 1.5 millioner kroner.

Kommentarer