Omkring 4.200 kvinder deltog i Tøse-runden
Stevns Kommune: Der blev kun meldt ganske få uheld, da omkring 4.200 kvinder i lørdags cyklede 112 km på de østsjællandske landeveje
Lørdag den 31. maj afviklede Køge Cykel Rings Venner Tøse-Runden, der er et af Europas mest unikke motionscykelløb og vel nok verdens største cykelløb for kvinder. Der var tilmeldt cirka 4.600 og cirka 4.200 mødte op til start.
Løbets vinder blev Kristina Beckendorf fra Maersk IF. Hun gennemførte i tiden 3:20:46.
Læs også: Nu er der kun en uge til Tøse-Runden
Tøse-Runden, der har 25 års jubilæum næste år, starter på Køge Havn. Den smukke og udfordrende rute på 112 kilometer fører deltagerne rundt i vores lokale natur, med første depot i Kongsted, og dernæst Spjellerup, Stevns og Strøby Ladeplads, inden de næsten 4.200 kvinder, piger og tøser krydsede målstregen på Havnen i Køge.
Hele 17 gæve kvinder over 75 år gennemførte i år. Den hurtigste var Lise Skov fra Hjerteforeningen, der kom i mål efter 5 timer og 45 minutter.
Lørdag den 30. maj afvikles 25 års jubilæumsløbet.
Kommentarer