Klippinge

Onsdag er der Sund Mad Aften i Magleby

Magleby: Som et led i Kommunekampen inviteres der på onsdag til Sund Mad Aften i Magleby

38- årige Betina Brixtofte fra Klippinge, der til daglig er social og sundhedsassistent-studerende, er blevet udnævnt som Stevns Kommunes sundhedsambassadør i TV2 ØST’s Kommunekampen.

Onsdag den 13. marts inviterer hun sammen med Janne Johannsen fra Magleby alle Stevnsborgere til en Sund Mad Aften i Magleby Forsamlingshus.

Arrangementet starter med en gåtur rundt om byen og Magleby Kirke. Herefter serveres der sund mand i forsamlingshuset.

– Der bliver lavet en masse lækre retter som er sunde, men som fylder – for at vise folk at man godt kan leve sundt og stadig få god mad, fortæller Betina Brixtofte til Stevns.nu.

Der vil være forskellige boder med inspiration til både sund kost og motion. Skelbæk Friskole vil også være til stede. Desuden vil ernæringsterapeut Karen Nørby give gode råd og vejledning om Sund mad. Desuden kommer Team Sport kommer med lækkert motions- og sportstøj.

Læs også: Stevns Steelers optrapper i Kommunekampen

Prisen for spisebilletter er 25 kroner for børn op til 12 år. Fra 12 år og op koster det 50 kroner at spise med.

Man skal tilmelde sig til spisningen senest søndag den 10. marts til enten Betina på telefon 5130 3032, på e-mail:betinabrix@hotmail.com eller Janne på telefon 2243 4907.

Sund Mad Aftenen starter klokken 18.00 onsdag den 13. marts og foregår i Magleby Forsamlingshus, Markstrædet 5, Magleby, Klippinge

Kommentarer