Store Heddinge

Næste onsdag er det Seniorsurf-dag 2013

bibliotek_store_heddinge

Stevns Kommune: Alle tre biblioteker i Stevns Kommune deltager i den landsdækkende Seniorsurf-dag på næste onsdag

Onsdag den 9. oktober er der Seniorsurf-dag igen. På denne dag får ældre, der ikke før har prøvet internettet, får chancen for at udforske mulighederne på en sjov og tryg måde. Det sker, når Stevns Bibliotekerne åbner dørene samtidig med andre biblioteker og datastuer over hele landet.

  • På Hårlev og Strøby Egede Bibliotek er der Seniorsurf mellem klokken 13 og 16
  • På Store Heddinge Bibliotek er der Seniorsurf mellem klokken 14 og 16.

Repræsentanter fra Ældresagen og personale fra bibliotekerne vil være klar til at hjælpe interesserede borgere.

Bag arrangementet står Ældremobiliseringen, Ældre Sagen, landets biblioteker og Digitaliseringsstyrelsen. DR har produceret en digital quiz, hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier.

Erfaringerne fra bibliotekerne og fra Ældre Sagens og Ældremobiliseringens mange datastuer rundt omkring i landet er, at når man først bliver bidt af internettet, så får man hurtigt mod på mere.

Fra 2011 til 2012 kom cirka 88.000 flere ældre på internettet.

Kommentarer