Operetten Flagermusen gæster Snurretoppen
Store Heddinge: Stevns Teaterforening inviterer til operetternes operette ‘Flagermusen’ i Snurretoppen.
Tirsdag den 9. februar klokken 19.30 opfører det uhøjtidelige operaselskab Figaros operetternes operette Flagermusen af Johann Strauss, i Snurretoppen i Store Heddinge.
Flagermusen er den muntre fortælling om mænd og kvinder, der narrer hinanden, om utroskab, forviklinger og sød hævn. Alt sammen ledsaget af fest, farver og rigelig champagne.
Der bliver travlt både på og bag scenen, når der skal spilles 11 roller, synges stort operakor og danses fyrig czardas.
Figaros garanterer en anderledes, skør og festlig udgave af Flagermusen, der ikke snyder publikum for de elskede sange og melodier fra Johann Strauss’ vidunderlige operette.
Forestillingen produceres i samarbejde med Den Ny Opera i Esbjerg.
Billetter kan købes på www.stevns-teater.dk.
Om handlingen
Gabriel von Eisenstein er blevet idømt otte dage i fængsel for at fornærme en tjenestemand, delvist på grund af advokaten dr. Blinds inkompetence. Adele, Eisenstein kammerpige, modtager et brev fra sin søster, som inviterer hende til prins Orlofsky bal. Hun foregiver, at der i brevet står, at hendes tante er meget syg, og hun anmoder derfor om orlov. Falke, Eisenstein ven, ankommer for at invitere ham til bal. Eisenstein siger farvel til Adele og Rosalinde (hans kone) og foregiver, at han er på vej i fængsel, mens han i virkeligheden har til hensigt at udskyde fængsel for en dag og have det sjovt på prins Orlofskys bal. Da Eisenstein er gået, har Rosalinde besøg af sin tidligere elsker, sanglæreren Alfred. Fængselsbetjenten Frank ankommer for at sætte Eisenstein i fængsel, og finder Alfred i stedet. Alfred foregiver at være Eisenstein for ikke at kompromittere Rosalinde og ledsager Frank til fængslet. Og således fortsætter forviklingerne de næste par akter igennem.
Kommentarer