Oplev efterårets store fugletræk
Stevns Klint er et hotspot for fugleelskere, fordi mange trækfugle forår og efterår tager den korteste vej over Øresund, hvor de styrer efter den høje, hvide klint.
Netop nu trækker rovfugle i hundredvis ind over klinten, både fiskeørne, rørhøge, havørne og dværg- og vandrefalke og mere sjældne arter.
Op til 9.000 musvåger er observeret på samme dag!
Spot fugle med eksperthjælp
Turleder fra Dansk Ornitologisk Forening, Søren Mygind, og naturvejleder i Stevns Kommune, Rasmus Elvekjær, tager dig med på en spændende tur ved klinten, hvor vi håber at opleve fuglene på tæt hold.
Da der er tale om levende væsner, der er afhængige af vind- og vejrforhold, kan vi ikke love hvor mange fugle eller hvilke arter vi får at se.
Praktiske oplysninger
Turen gratis for verdensarvsvenner og -partnere. For alle andre koster det 100 kr. at deltage. Det er gratis at blive ven med verdensarven, læs mere her http://stevnsklint.org/hjem/venner.html
Børn er velkomne på turen. Medbring varmt og praktisk tøj og fodtøj.
Medbring gerne kikkert, vi har lidt til låns.
Mødested
Stevns Naturcenter, Mandehoved 10, 4660 Store Heddinge. Vi opfordrer alle til at komme i bil eller samkøre, da det giver os mulighed for at flytte lokalitet i takt med fuglene.
Tilmelding
er påkrævet via Biletto.
Kommentarer