Rødvig

Oplev Stevns Klint fra søsiden

Rødvig: Tag en tur med fiskekutteren M/S Freia, der sejler langs med Stevns Klint tre gange om ugen resten af sommeren

Stevns Klint er en enestående, geologisk lokalitet – så enestående, at den er kandidat til UNESCO’s liste over verdensarv. På sejlturen med det gode skib ’Freia’ kan man se hvorfor.

Fra båden er det muligt at se den unikke lagdeling med kridt, fiskeler, flint og kalk. Samtidig får deltagerne den dramatiske beretning om, hvorfor der skete en katastrofal masseuddøen for 65 mio. år siden, hvor over halvdelen af jordens planter og dyr, herunder dinosaurerne, blev udslettet.

Der fortælles også om hvordan klinten har haft betydning for den kulturhistoriske udvikling på Stevns.

M/S Freia sejler fra Østmolen, Rødvig Lystbådehavn til Højerup og retur. Sejlturen varer cirka 1 3/4 time.

Tid: Søndage klokken 14, mandage klokken 19 og onsdage klokken 11

M/S Freia sejler frem til 12. august

Prisen er 160 kroner for en voksen. Børn under 12 år koster 95 kroner.

Billetter købes på Stevns Turistbureau, Havnevej 21, Rødvig, telefon +45 5650 6464

Kommentarer