Hårlev

Opstillingsmøde til Fritids- og Aktivitetsudvalg på torsdag

haarlev_hallen

Stevns Kommune: I forbindelse med valget af et nyt Fritids- og Aktivitetsudvalg inviteres der til opstillingsmøde på torsdag

Torsdag den 30. januar afholdes der opstillingsmøde til Stevns Kommunes Fritids- og Aktivitetsudvalg for perioden 2014-2017. Mødet foregår i Hårlevhallens Cafeteria.

Fritids- og Aktivitetsudvalget er foreningernes og aftenskolernes mulighed for, at gøre deres indflydelse gældende, da det er her foreningernes interesser varetages. Udvalget er et vigtigt organ for alle foreninger og aftenskoler, og der opfordres derfor til, at møde op med repræsentanter og gøre jeres indflydelse gældende. Det er muligt for hver forening/aftenskole, at deltage med 2 repræsentanter i opstillingsmødet.

Kommunalbestyrelsen har valgt 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer til Fritids- og Aktivitetsudvalget: Rikke Gliese-Mikkelsen, Line Krog Lay og Jan Jespersen.

Der skal yderligere vælges 3 repræsentanter fra fritidsforeningerne og 3 repræsentanter fra aftenskolerne. Hvilket betyder, at dette er foreningernes mulighed for, at påvirke tilskudsfordelingen m.m. inden for Fritids- og Aktivitetsudvalgets ramme i denne 4-årige periode.

Alle folkeoplysende foreninger og aftenskoler der har modtaget tilskud eller har fået anvist lokaler i 2013 er berettiget til at deltage på mødet.

For at deltage på mødet er det nødvendigt at have mødekort, som kan rekvireres i forvaltningen ved at ringe på tlf. 56 57 52 77. Forvaltningen står også gerne til rådighed ved yderligere spørgsmål.

Der er opstillingsmøde til Fritids- og Aktivitetsudvalget torsdag den 30. januar klokken 19.00 i Hårlevhallens Cafeteria.

Kommentarer