Optrådte voldeligt på Havnen i Køge
Store Heddinge: Politiet måtte bruge peberspray og stave ved anholdelsen af en 36-årig mand fra Store Heddinge.
Natten til søndag klokken 03.11 anholdt politiet en 37-årig mand fra Tureby og en 36-årig mand fra Store Heddinge, der begge sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet de optrådte voldeligt på Havnen i Køge. Politiet måtte bruge peberspray og stave i forbindelse med anholdelserne, hvor flere andre også var involveret.
En 35-årig fra Køge blev sigtet for ikke at ville oplyse navn til politiet.
En 23-årig blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Kommentarer