Østsjællands Museum søger en ny museumsinspektør
Højerup / Store Heddinge: Østsjællands Museum søger en ny museumsinspektør i nyere tids kulturhistorie
Østsjællands Museum er i gang med at styrke sin profil omkring nyere tids kulturhistorie, herunder at gentænke den del af kulturhistorien, der knytter sig til områdets kalkforekomster i en satsning, som kaldes ”Kalkens Kulturhistorie”.
Museet søger derfor en dygtig etnolog eller historiker, som har en skarp faglig profil, og som har lyst til at arbejde med at videreudvikle forskning, bevaring og formidling af danmarkshistorien set fra Stevns og Faxe.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Læs stillingsannoncen på museets hjemmeside
Ansøgningen skal sendes til museum@oesm.dk senest den 7. februar klokken 12.
Østsjællands Museum er et selvejende statsanerkendt museum og har det kulturhistoriske ansvar i Stevns og Faxe kommuner. Museet har samtidig det geologiske ansvar for Stevns, Faxe, Greve, Solrød, Køge og Vordingborg kommuner.
Museet formidler med udgangspunkt i Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Geomuseum Faxe og Faxe Kalkbrud og Haslev Museum og står for formidlingen af Stevns Klint som UNESCO Verdensarv.
Kommentarer