Overfaldsmand løsladt efter afhøring
Store Heddinge: Den 22-årige mand fra Ghana der mandag aften stak en mand med en kniv på asylcentret er løsladt igen
Den 22-årige mandlige asylansøger fra Ghana, som mandag aften blev anholdt for at have været i slagsmål med en anden asylansøger og herunder stukket med en kniv, blev sigtet for grov vold og afhørt til sagen.
Politiets jurister vurderede, at grundlaget for varetægtsfængsling af den 22-årige ud fra de nærmere omstændigheder i sagen ikke var til stede. Han blev derfor løsladt efter afhøringen, men kan forvente senere at blive indkaldt til et retsmøde, når sagen skal afgøres.
Kommentarer