Overskud fra Tamra Rosanes koncerten overrakt
Store Heddinge: Overskuddet fra Tamra Rosanes koncerten i marts måned gik til Café Stevnen og sognets julehjælp.
Lørdag den 7. marts inviterede Rotary på Stevns til en gospelkoncert med Tamra Rosanes i Sankt Katharina kirke i Store Heddinge. Koncerten foregik i samarbejde mellem Sankt Katharina kirke og Rotary på Stevns og overskuddet fra koncerten gives til godgørende formål.
Ved Store Heddinge By Night arrangementet fredag den 26. juni mødtes repræsentanter fra Café Stevnen, Rotary, Store Heddinge, Store Heddinge sogns julehjælp og menighedsrådet i Store Heddinge til et lille event, hvor overskuddet på i alt 10.182,50 blev fordelt lige mellem Café Stevnen og sognets julehjælp.
Læs også: Gospelkoncert med Tamra Rosanes lørdag
Det var to glade modtagere, Merete Overgaard fra Café Stevnen, og Ingrid Salinas, sognepræst, der modtog pengene, og de forsikrede at pengene kommer til at gøre god gavn.
Lars Asserhøj fra Rotary, Store Heddinge og Rie Sørensen fra menighedsrådet takker alle for fantastisk god opbakning til koncerten og projektet. De at successen kan gentages en anden gang.
Kommentarer