Overvældende interesse for verdensarvsdagen
Store Heddinge: Verdensarvdagen i Snurretoppen i Store Heddinge vil blive live streamet, så man kan følge med hjemme fra sofaen.
Lørdag den 25. april tager Stevns Kommune pulsen på verdensarven på Stevns og inviterer til et gratis festfyrværkeri af aktiviteter, debat og underholdning for alle, der er nysgerrige på verdensarven.
Folkene bag verdensarvsdagen, et stort antal frivillige enkeltpersoner, foreninger, og erhvervsdrivende er klar og glæder sig utrolig meget til at holde den første Verdensarvsdag på Stevns.
Der har været en enorm interesse for arrangementet, så udviklingsgruppen har arrangeret live streaming af alt hvad der foregår i salen.
Det kan ses på internettet på player.zibra.dk -og på storskærm i teltet i Egestræde samt salen i Tinghuset fra klokken 10 til 14. Alt filmes og laves til en dokumentarfilm, som efterfølgende vil kunne ses på nettet.
Læs også: Verdensarv for alle – en sjov og anderledes dag
Hvis man har et spørgsmål vedrørende verdensarv til borgmester og formand for Udviklingsgruppen Stevns Klint, Mogens Haugaard Nielsen, kan man aflevere det i Snurretoppen mellem klokken 10 og 12.
Adam Holm, tv-vært fra DR vil bruge nogle af de indkomne spørgsmål til interviewet med Mogens Haugaard Nielsen klokken 12.30.
Man kan kontakte site manager Naja Habermann på telefon 20546404 eller e-mail naja@stevnsklint.org
Arrangementet finder sted lørdag den 25. april fra klokken 10 til 14 i og uden for Kulturhuset Snurretoppen, Algade 32 i Store Heddinge. Fra klokken 14 til 17 er der surprise filmforestilling.
Kommentarer