Store Heddinge

På lørdag er der folkedanserstævne i Lunden

På lørdag danser danske og svenske folkedansere omkring majstangen i Lunden ved Højeruplund gamle kirke

Stevns Folkedansere afholder på lørdag det traditionelle Højeruplundstævne for 38. gang i den skønne park ved Stevns Klint.

Der er samling for danserne på parkeringspladsen klokken 13.45, hvorefter de går i samlet trop ind til festpladsen i skoven, med musik og majstang i spidsen.

Folkedanser hold laver opvisninger afbrudt af fællesdanse, Mortens Polka- Familiesekstur og Tossemarens Totur samt kaffepause.

Dansen slutter cirka klokken 17.15. Herefter spises der den medbragte mad. Fra klokken cirka 19.00 er der ”legestue” på den grønne plæne foran kirken.

Deltagelse i festen er ganske gratis. Man skal dog påregne en parkeringsafgift på 30 kr.

Medbring selv borde, stole, mad og drikke. Der vil blive solgt amerikansk lotteri med gode gevinster.

Højeruplundstævnet foregår lørdag den 2. juni fra klokken 14 i Lunden ved Højeruplund gamle kirke

Hvis det regner flyttes stævnet til Erikstruphallen, Kronhøjvej i Store Heddinge.

Kommentarer