Strøby Egede

På onsdag står den på Jazz i Solgårdsparken

Strøby Egede: Onsdag den 18. juli er der Jazz-aften ved de røde pavilloner i Solgårdsparken i Strøby Egede

Solgårdsparkens Støtteforening har hyret Basement Jazzband til at underholde på plænen på onsdag.

Basement Jazzband så dagens lys i 1994. Bandets medlemmer mødtes ofte i en kulkælder, for at spille glad jazzmusik, deraf navnet Basement Jazzband. Basement Jazzband står for traditionel jazz med et bredt repertoire af jazzklassikere og evergreens.

Den gode kælderstemning og de swingende jazzrytmer, skulle snart vise sig at blive populære uden for øvelokalet. Inden for en kort periode fik Basement Jazzband nemlig en stor skare af begejstrede fans rundt omkring i Danmark.

Læs også: Udsigt til en musikalsk sommer i Strøby Egede

Der er gratis adgang til arrangementet, hvor man ikke må medbringe egne drikkevarer, de skal købes i baren. Det er tilladt at medbringe egne borde og stole, så man kan sidde behageligt og nyde den gode stemning musikarrangementerne i Solgårdsparken er kendt for.

Basement Jazzband spiller klokken 19:30 onsdag den 18. juli i Solgårdsparken i Strøby Egede

Kommentarer