Påvirket bilist fra Strøby Egede indblandet i færdselsuheld
Strøby Egede: En 39-årig mand fra Strøby Egede var torsdag indblandet i et færdselsuheld på Vestmotorvejen ved Sorø.
Torsdag den 28. april klokken 12.51 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld, der var sket på Vestmotorvejen ved Sorø.
Det var en 39-årig mand fra Strøby Egede, der af endnu ukendte årsager havde mistet herredømmet over sin bil og kørt ind i en anden bil.
Der var ikke nogen, der kom til skade ved uheldet, men den 39-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor tilbageholdt af vidner på stedet, mens politiet blev tilkaldt.
Den 39-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og han blev taget med til sygehuset i Slagelse, hvor der blev taget en blodprøve.
Kommentarer