Pæne lønstigninger til cheferne i Stevns Kommune
2016 var et godt år for topledelsen i Stevns kommune. Direktionsmedlemmerne, som i forvejen var rigtigt godt aflønnet, fik stort set alle pæne lønstigninger.
Det hedder sig at de kommunale chefers lønninger er langt lavere, end hvad der kendes fra den private sektor, blandt andet fordi de offentligt ansatte er bedre sikret overfor fyringer. Forklaringen skulle være at privatansatte kan rammes af pludselige nedskæringer og virksomhedslukninger.
For at finde ud af om påstanden holder har netavisen Journalista.dk indhentet aktindsigter i lønningerne for samtlige landets kommuners direktionsmedlemmer.
Journalista.dk har bedt om at få at få oplyst såvel den udbetalte årsløn før skat inklusiv diverse tillæg som for eksempel lokalløn, samt de pensionsindbetalinger, som kommunerne i 2016 betalte til direktionsmedlemmerne. Hvis ansættelsen ikke har varet hele året, er årslønnen udregnet på baggrund af de månedslønninger, som kommunen har anført i aktindsigterne.
Netavisen Journalista.dk har søgt aktindsigt i lønforholdene for kommunernes direktionsmedlemmer i både 2015 og 2016.
Direktionen i Stevns Kommune i 2016 (tallet i parentes er 2015-lønnen)
- Kommunaldirektør: 1.342.168 kroner (1.320.994 kroner)
- Vicekommunaldirektør: 1.341.024 kroner (1.587.685 kroner)
- Økonomi- og HR-chef: 1.177.170 kroner (1.049.489 kroner)
- Centerchef for Børn & Læring: 986.108 kroner (966.345 kroner).
- Centerchef for Politik & Borger: 940.726 kroner (834.283 kroner)
Om Journalista.dk
Journalista.dk er et undersøgende journalistisk medie, som først og fremmest fokuserer på det offentliges forvaltning og dets afholdte udgifter.
Kommentarer