Samfund

Pas på: Hyldeblomstdrik solgt i Rema1000 kaldes tilbage

Fødevarestyrelsen tilbagekalder hyldeblomstdrik fra Harboe, da der er fundet gærvækst i nogle flasker.

Helt præcist drejer det sig om halvlitersflasker produceret den 18. august 2016 med en holdbarhed til 17. april og 18. april i år.

Flaskerne, som Harboes Bryggeri kalder tilbage, er solgt i Rema 1000 og Løvbjerg.

Årsagen til tilbagekaldelsen skyldes, at virksomhedens egenkontrol har konstateret, at hyldeblomstdrikken i nogle af flaskerne gærer. Det gør, at drikken ikke er egnet til at blive drukket, oplyser Fødevarestyrelsen.

Hvis du ligger inde med nogle af de flasker, kan du enten kassere dem eller levere dem tilbage i den butik, hvor du har købt dem.

Kommentarer