Hårlev

The Peacerun gæster Stevns Kommune tirsdag

peacerun

Hårlev: Stafetløbet The Peacerun passerer igennem Stevns Kommune i dag, tirsdag den 8. juli

The Peacerun er et verdensomspændende stafetløb, med et internationalt team af løbere, som bærer en fredsfakkel igennem mere end 100 lande. Målet for The Peacerun er at fremme fred, venskab og forståelse gennem mennesker og lande.

The Peacerun besøger 49 europæiske lande på en rute af 24.000 kilometer i løbet af ni måneder, her i blandt Danmark. Det meste af vejen løber én af de 12 – 15 unge løbere alene med faklen over mange kilometer.

Onsdag den 8. juli klokken 17 når gruppen til Hotherskolen i Hårlev. Herfra fortsætter de i samlet trop til Vallø slot via Margueritruten.

Andre løbere er velkomne til at følge med på denne strækning, hvor der løbes stille og roligt.

Fra Vallø slot løbes der igen stærkt forbi Billesborg og videre langs strandvejen til Køge og overnatningsstedet i Brøndby, hvorfra de fortsætter onsdag til Helsingør på deres vej til Sverige.

Svanholm Cricketklub i Brøndby Strand har tilbudt at huse de unge løbere tirsdag den 8. juli, hvor de får middagsmad, de er alle 100 % vegetarer, og en madras og morgenmad dagen efter.

The Peacerun har fået støtte af statsoverhoveder som blandt andre Mikhail Gorbatjov, religiøse ledere som Moder Theresa og Desmond Tutu, olympiske atleter som Carl Lewis og millioner af andre mennesker som har taget et skridt for fred i verden.

Man kan finde mere information om The Peacerun på peacerun.org.

Foto: Mandag den 7. juli ankom løberne til Rostock

Kommentarer