Store Heddinge

Per O. signerer julemærker på Café Algade

Se billedserie

Store Heddinge: Per O. vil gerne gøre lidt ud af, at årets julemærke har rødder i Stevns, og derfor vil han gerne sælge signerede julemærker på Café Algade i Store Heddinge.

Søndag den 13. november fra klokken 15.00 til klokken 17.00 vil Per O. sælge signerede julemærke-ark på Café Algade i Store Heddinge. Det skriver Dagbladet Stevns.

Vil man have et helt ark, koster det 70 kroner. Der kan også købes mindre, som vil blive solgt til lavere priser.

Læs også: Årets julemærke tegnet af Per O. er på gaden

Dukker man op til signeringen, vil Per O. stille et glas rødvin til rådighed, og han har desuden bestilt duoen Ari Endo til at spille, som hans datter Freja er forsanger i.

Duoen vil spille egne fortolkninger over julesange samt give en smagsprøve på deres helt egen musik.

Alle er velkomne, og hele overskuddet går til de danske julemærkehjem. Det vil desuden være en stor hjælp, hvis man sender en mail til Per O. på mail art@per-o.dk.

Kommentarer