Store Heddinge

Pilgrimsvandring på Stevns Klint på lørdag

Foto: Østdansk Turisme

Store Heddinge: Danske Kirkers Råd inviterer på lørdag til en pilgrimsvandring langs Stevns Klint, med andagter i Sankt Katharina Kirke i St. Heddinge og i Højerup Ny Kirke

Pilgrimsvandringen markerer Skabelsestidens begyndelse og går gennem Guds skønne natur langs Stevns Klint. Undervejs holdes der andagter i Sankt Katharina Kirke i St. Heddinge og i Højerup Ny Kirke.

Klokken 13 afholdes der en ildgudstjeneste sammen med deltagerne ved ildfestivalen samme dag i Boesdal Kalkbrud.

Vandringen slutter på Rødvig Kro, hvor der er mulighed for at købe kaffe og kage.

De friske kan vandre tilbage til St. Heddinge, mens andre kan tage toget tilbage.

Vandringen ledes af Finn Buhl, Roskilde Pilgrimsforening og Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd.

Pilgrimsvandringen er arrangeret af Danske Kirkers Råd i samarbejde Sankt Katharina Kirke, Højerup Ny Kirke, Roskilde Pilgrimsforening og Foreningen Boesdal.

Mere information kan fås hos generalsekretær i Danske Kirkers Råd Mads Christoffersen mc(at)danskekirkersraad.dk.

Pilgrimsvandringen starter lørdag den 1. september klokken 10 i Sankt Katharina Kirke, Kirketorvet 9, 4660 Store Heddinge

Mere info om Skabelsestiden:

Perioden 1. september – 4. oktober er Skabelsestid. Dette er en periode i kirkeåret, hvor man sætter fokus på Gud som skaber (første trosartikel) og på skabelsen.

Kirker i Danmark og i mange europæiske kirker sætter i denne periode særligt fokus på Guds skaberværk for eksempel ved at holde en skabelsesgudstjeneste. Nogle kirker vælger at tale om klima og miljøet ved høstgudstjenesterne, som ofte ligger i skabelsestiden.

Kommentarer