Store Heddinge

Politi og psykiatri i samme bil

Som noget nyt har politiet og Region Sjælland lavet et samarbejde om en fælles udrykningspatrulje. Det er en patrulje, der ud over de sædvanlige politifolk, også består af en sygeplejerske fra psykiatrien.

Det skal være med til at sikre en endnu bedre håndtering af hændelser, hvor personer med psykiske lidelser er involveret. Patruljen kørte for første gang onsdag og allerede på den første tur blev der brug for de ekstra kompetencer ved fire episoder.

F.eks. blev en 23-årig mand fra Faxe-området kørt til behandling, fordi han var psykisk ude af balance. Det nye initiativ er en del af en forsøgsordning, der kører i fire politikredse frem til 2021.

Kommentarer