Rødvig

Politiet arbejder på at finde årsag til drukneulykke

kors-begravelse-afdoede

Rødvig: Politiet har bestilt tekniske undersøgelser af dykkerudstyret samt en lægelig undersøgelse af den omkomne.

Tirsdag den 6. oktober klokken 11:07 slog ejeren af en fiskekutter alarm, fordi han ikke længere havde kontakt til og kunne se luftbobler i vandet fra en dykker, som skulle fjerne noget reb fra skruen på hans fiskekutter.

En anden fisker, der selv var fritidsdykker, hentede sit dykkerudstyr på bopælen tæt på havnen og hoppede i vandet, hvor dykkeren blev fundet livløs på bunden af havnen. Den livløse dykker blev reddet op på land, hvorefter ambulancepersonale forsøgte genoplivning, men forgæves.

Læs også: 67-årig erhvervsdykker druknet i havnen

Politiet tilkaldte Arbejdstilsynet og Den maritime Havarikommission til at undersøge de nærmere omstændigheder ved dykningen, som politiet betragter som en arbejdsulykke.

Den omkomne dykker var en 66-årig mand fra Rønnede, hvis pårørende er underrettet.

Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelser af dykkerudstyret samt en nærmere lægelig undersøgelse af den omkomne, før årsagen til ulykken måske kan findes.

Kommentarer