Politiet efterlyser en rød Volvo
Køge: Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en rød Volvo på svenske nummerplader – personerne i bilen laver indbrud
Lørdag den 21. december klokken 20:12 modtog politiet en anmeldelse fra en 41-årig kvinde, der var kommet hjem og havde truffet to fremmede personer ved hendes hus i nærheden af Køge. De to personer, der var kørende i en rød Volvo på svenske nummer plader: LRO 405 havde spurgt efter en ”Peter” og var derpå kørt igen.
Efterfølgende havde den 41-årige konstateret, at der var opbrudsmærker på hendes terrassedør.
Hun beskrev de to personer som:
A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 28-32 år, 175-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: lys i huden, mørke skægstubbe, muligvis jugoslavisk/rumænsk udseende, men talte perfekt dansk., Talte: Dansk, Iført: militærgrøn jakke med store lommer foran på brystet, mørke bukser, pæn i tøjet, varmt klædt på.
B: mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 38-40 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: velplejet skæg, Iført: Kort sort dunjakke med smalle kanaler, mørke bukser, støvler., Medbragte: bar headset.
Ved et indbrud tidligere samme dag i Hvalsø, blev en rød Volvo på svenske nummer plader set køre fra stedet.
Politiet er derfor interesseret i at finde den røde Volvo. Personer med oplysninger i sagens bedes kontakte politiet på 114.
Kommentarer