Politiet efterlyser vidner til mystisk episode
Store Heddinge: Politiet vil gerne høre fra vidner der kan forklare en mystisk episode på rastepladsen ved Stevnsvej – Rødvigvej fredag aften
Fredag den 3. januar omkring klokken 20.15 kom en kvinde kørende på Stevnsvej. Her blev hun overhalet af en hurtigt kørende sølvgrå Mercedes. Da hun nåede hen til rastepladsen ved Rødvigvej, bemærkede hun at den grå Mercedes holdt ved siden af en hvid varevogn samt at to personer bar på en tredje person, der ikke modstand.
– Det er ikke sikkert, der er sket noget kriminelt. Det kan have været en polterabend eller noget andet. Men er der vidner, der kender til episoden, vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi til Dagbladet.
Politiet beder eventuelle vidner eller andre der har kendskab til den mystiske episode om at ringe til 114.
Kommentarer