Hårlev

Politiet giver gode råd om tricktyverier

Stevns: Midt- og Vestsjællands Politi minder om at man selv kan gøre meget for at beskytte sig mod at blive snydt af tricktyve

Midt- og Vestsjællands Politi opfordrer alle, men især ældre medborgere til at være skeptiske, når personer, man ikke kender eller venter besøg af, henvender sig.

Tricktyve er snu og finder på mange påskud for at blive lukket ind.

Man kan selv gøre noget for at beskytte sig:

  • Før man åbner døren: Find ud af, om man kender vedkommende eller om ærindet er legalt. Brug dørspionen eller spørg igennem døren, hvem det er og hvad de vil.
  • Husk: Det er ofte varslet på forhånd – før en håndværker eller lignende kommer.
  • Ring hurtigt til politiet – 114 – hvis man oplever noget mistænkeligt i forhold til tricktyveri.
  • Hjælp hinanden med at holde øje i nabolaget.

Kommentarer