Politiet hædrede i dag hverdagens helte
Hårlev: I dag, torsdag den 11. oktober, hædrede Midt- og Vestsjællands politi hverdagens helte ved et arrangement på Politigården i Roskilde
I alt 17 personer, der har ydet en ekstraordinær indsats i det forløbne år, modtog en varm tak og en dusør fra politidirektør Anders Linnet, på politigården i Roskilde.
Blandt de 17 dusørmodtagere er to fra Stevns Kommune.
Den yngste helt var 12-årig Tippie Holmberg fra Store Heddinge, der den 17. januar forhindrede en ulykke, da hendes far faldt om ved rattet, ramt af et ildebefindende. Hun fik sat bilen ud af gear og trukket håndbremsen og derefter tilkaldt hjælp.
En ung mand fra Hårlev blev hædret for at have forhindret et butiksrøveri. Det skriver lokalavisen.dk. Han lagde mærke til et par mistænkelige mænd da han forlod Fakta på Hovedgaden i Hårlev. Han kontaktede butikspersonalet, der nåede at få låst dørene og tilkaldt politiet, der kunne anholde de to personer.
Kommentarer