Hårlev

Politiet har ophævet varslet om al unødig færdsel

politi-skilt2

Stevns Kommune: Varslet om at unødig udkørsel og ophold udendørs blev ophævet ved halv to tiden i nat

Midt- og Vestsjællands politi udsendte fredag den 6. december klokken 01:30 en meddelelse om at de ophæver varslet om al unødig udkørsel og ophold udendørs

Politiet advarer dog om at man stadig skal passe når man færdes udendørs, der ligger stadig væltede træer og løsrevne genstande der kan skabe farlige situationer

Storebæltsbroen blev klokken 02:20 åbnet igen i begge retninger. Dog fortsat spærret for høje og lette køretøjer. Hastighedsbegrænsning for øvrige køretøjer på 50 km/t.

Men klokken 06:30 blev broen lukket igen. Der er ingen tidshorisont.

Ifølge TV2 Vejret vil det fortsat blæse meget kraftigt hele fredagen. Først en gang i aften løjer vinden for alvor af.

DSB har genoptaget togtrafikken fra klokken 05.00 med reduceret drift. Regionaltogene mellem Roskilde, Køge og Næstved kører én gang i timen og standser ved alle stationer. S-togene på linjerne A, B og C kører hvert 20. minut.

Alarmcentralerne siger tak, fordi I kun har brugt 112 til de virkelig vigtige og relevante opkald. Det gør en forskel.

Kommentarer