Store Heddinge

Politiet har sigtet en femte mand for røverierne

Store Heddinge: Ved et grundlovsforhør i dag blev en 29-årig mand varetægtsfængslet, sigtet for at have medvirket til efterårets supermarkedsrøverier

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fremstillede i dag en 29- årig mand for en dommer. De mener at han er en del af den bande, der står bag efterårets række af grove væbnede supermarkedsrøverier i vores område. Dommeren varetægtsfængslede manden frem til den 20. december.

Læs også: 20-årig varetægtsfængslet for supermarkedsrøverier

Politiet kan ikke sige meget om efterforskningen – og grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

– Det er nok ved at hjælpe på det, meeen man kan jo ikke afvise, at der kan være flere, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Røverierne blev begået mod supermarkeder i Faxe Ladeplads, Karise, Ørslev, Terslev, Store Heddinge, Lellinge og Rønnede, i perioden fra fredag den 3. august til tirsdag den 2. oktober.

I forvejen sidder tre mænd på henholdsvis 20, 21 og 28 år fra Haslev og en 20-årig mand fra Faxe Ladeplads varetægtsfængslet i sagen.

Kommentarer