Rødvig

Politiet kan ikke udelukke at bådbranden var påsat

baad_i_brand_roedvig_1501_1

Rødvig: Politiet har endnu ikke afsluttet de tekniske undersøgelser, men de har en teori om, at branden ikke er opstået af naturlige årsager

Natten til onsdag den 15. januar brændte tre både i Fiskerihaven i Rødvig. Den ene båd udbrændte og sanke mens to andre blev kraftigt brandskadede.Torsdag blev den båd, hvor branden startede, hævet og fredag gik politiets teknikere i gang med at finde årsagen til branden.

Læs også: Politiets teknikere er på arbejde i Fiskerihaven

– Der er intet, som tyder på, at branden er opstået af naturlige årsager, siger Kristian Egekær, vicepolitikommissær hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Dagbladet og fortsætter:

– Undersøgelserne er besværliggjort af, at båden var meget medtaget af branden. Vi var med, da båden blev hævet i torsdag, og selvom ilden selvfølgelig stoppede, da båden sank, så nåede flammerne at lave stor skade, siger Kristian Egekær.

Politiet vil fortsat gerne tale med personer, der har opholdt sig på fiskerihavnen eller har hørt eller set noget natten til onsdag.

– Vi kan ikke udelukke, at branden er påsat. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med alle, der har været på eller ved fiskerihavnen omkring tidspunktet, hvor branden er opstået. Vi har blandt andre talt med nogle fiskere, der arbejdede på dette tidspunkt. Men der kan godt have været andre, vi endnu ikke har talt med, forklarer vicepolitikommissæren.

Kontakt politiet på telefon 114.

Kommentarer