Rødvig

Pop-up restaurant i Boesdal Kalkbrud én dag i juni

Se billedserie Fotos: Fra en pop-up middag på en ø uden for Stokholm sidste år.

Bag pop-up restauranten i Boesdal Kalkbrud står det skotske whiskymærke Talisker, som er gået sammen med to svenske stjernekokke fra Stockholm.

 I april blev oplevelsesguiden Scandinavian Detours lanceret. Guiden har som mål at inspirere indbyggerne i i Skandinavien til at udforske og tage på eventyr i vores hjemlige natur. Derfor har man spurgt en række forskellige eventyrere, hvor de vil anbefale at rejse hen i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.

I Danmark markeres guiden med en pop-up restaurant i det fri ved Boesdal Kalkbrud. Her vil 40 gæster kunne opleve gastronomi i særklasse under åben himmel, når Filip Fastén og Joel Åhlin fra restauranten Agrikultur i Stockholm slår sig løs.

Pop-up restauranten har kun åbent en dag, og det er lørdag den 17. juni. Prisen er 790 kroner per kuvert. For det får man en sublim 4-retters menu, som ledsages af cocktails, der er baseret på Talisker whisky. Talisker er formet af den kompromisløse og barske natur, man finder på den afsidesliggende og øde kyst af Isle of Skye, hvor destilleriet ligger. Målet med pop-up restauranten er at være tro mod den ånd stifterne skabte whiskyen i og samtidig skabe en unik naturoplevelse for gæsterne.

– Vores gastronomiske filosofi er stærke, rene smage fra den nordiske tradition kombineret med teknologi, der hjælper ingredisenserne med at bevare deres naturlige skønhed. Derfor føles det helt rigtigt at åbne en restaurant midt ude i naturen i samarbejde med Talisker. Vi håber, at kombinationen af mad og natur vil inspirere folk til at gå på opdagelse i den skandinaviske natur, siger Filip Fastén.

I Sverige bliver der lavet en tilsvarende pop-up restaurant i Kullabergs Naturreservat. Her er der udsolgt, mens der til arrangementet i Boesdal Kalkbrud stadig er kuverter tilbage.

Man kan besøg oplevelsesguiden på www.scandinaviandetours.com

Bord til pop-up restauranten i Boesdal Kalkbrud kan bookes på billetto.se.

Om Talisker

Talisker er den eneste Single Malt Scotch Whisky, der bliver lavet på kysten af Isle of Skye, en af de mest afsidesliggende og barske, men også smukke naturscenerier i Skotland. Isle of Skye er kendt for dens rige og varierede landskab – fra de fredfyldte sandstrande til Cuillin Mountains mørke, takkede tinder. Talisker Skye er destilleriets ode til disse attråværdige kontraster med en røget sødme, maritime noter og krydret kant.

Kommentarer